Vores Datagrundlag

Databasen rummer over 800 frivillige klimatiltag, som forskere og myndigheder har tilbudt siden 2011. Vi har data fra over halvdelen af alle danske fuldtidslandbrug. Databasen bygger på data fra eksperter, som kan se og kombinere muligheder, for at landmanden får gavn af de muligheder, som er relevante for den enkelte. Dataindsamlingen sker i alle faser fra strategi og idemodning, fra udarbejdelse af ansøgning, fra sikring af formalia ift. myndighedskommunikation vedr. tilsagnet, fra indsamling af dokumentation og udarbejdelse af udbetalingsanmodning. Endeligt opdateres data igen, når landmanden har bekræftet modtagelsen af udbetalingen.

• Databasen bygger på hvad Landbrugsstyrrelsen har godkendt som tilskudsberettigede miljø og moderniserings indsatser igennem de sidste 10 år, beregnet på DCA rapporter fra forskere på især Århus Universitet
• Et datagrundlag som dækker et bredt udsnit af miljøtiltag i landbruget bl.a. ift. ammoniakreduktion, fodringsteknologi, pesticidreduktion og energireduktion (arbejdsprocesser, opvarmning, dieselforbrug), investeringsstørrelse og effektbesparelser.
• Den bygger på Energitiltag via Energistyrelsen i forhold til markmaskiner, staldtiltag, lys og opvarmning mv. Arbejdsmiljøtiltag som skåner medarbejderne fysisk med især løft, vrid og arbejde i dårlige arbejdsstillinger, hvor både øget automatiseringer, smartere tekniske løsninger og sund fornuft, frigør mange arbejdstimer, som kan bruges bedre eller frigøre midler.
• Den rummer informationer ift. biodiversitetstiltag, værdifuld viden ift. grundvandssikring. Og hver gang en ny ordning dukker op, tager vi den med i databasen, så viden altid omfatter de nyeste muligheder.

Hvor kommer de validerede data fra?

• Vi beregner ikke noget selv, men har samlet og struktureret vores indsigt og viden, så vi aktivt gør vores absolut bedste, for at gøre det lettere og enkelt for dig at komme videre.
• Vi kan ikke forudsige fremtiden men med 10 år historik, data inde fra 50% af de danske fuldtidslandbrug og med detailindsigt i over 30% af alle de frivillige tilskudskroner som er blevet afsat til landbruget, så har vi det absolutte bedste bud på, hvilken baseline landbruget har, hvilken tendenser som er i gang og på vej og hvilke mønstre, som tegner sig frem mod 2030.
• I forbindelse med projekt afslutninger gennemfører myndighederne generelt en fysisk afsyning, stikprøvekontrol og kræver kopi af tilbud, fakturer og betalingsdokumentation fra banken, som skal være i orden før pengene overføres. Denne validering gælder derfor på de anvendte data, ligesom der forelægger et unikt sagsnummer på den enkelte sag, som matcher det, som foreligger hos myndighederne.

Vi kan se ved test via agtindsigt, at oplysningerne, som myndigheder fremsender, ikke altid stemmer fuldt overens med det reelle billede, som findes på landmanden. Vores datakvalitet er bedre end myndighedernes, men det er også vanskeligt med så store datamængder.

Indholdet i Landmandsdata kan kort beskrives som en database med mange års opsamlet data, der gør det muligt at:

• At udvikle kunders forretningspotentiale og understøtte dem med data som effektivt bringer værdi og klarhed på en platform.
• Opsamler relevante data i Landbrugssektoren. Simplificere og forbedre.
• Levere et beslutningsgrundlag som samler Miljøeffekter og Økonomidata i Landbruget.
• Levere valide CO2 data til den enkelte bedriftsenhed.
• Være en medvirkende faktor i landbrugets fremtidige udvikling.
• Med digitalisering og konstant udvikling levere hurtig rapportering.
• Tendens analyser, Benchmark analyser
• Evaluering af effekter.
• Evaluering af økonomiske investeringer.
• Værdiansættelser- ved køb/salg fremtidsperspektivering.
• Levere input til en stærkere business case.
• Over tid give kunder adgang til deres data.
• Bidrage med overblik og en holistisk tankegang.
• Levere input til strategi planlægning.
• ESG- Klimamål
• Levere Klima Pas Basis-Business-Pro